Tør Fugetætning - ACOUnomic

Gyproc ACOUnomic er et system af kantprofiler med pålimede tætningslister, der sikrer effektiv akustisk tætning mellem gipsvæg og tilsluttende bygningsdel.
Profilerne monteres såvel mod gulv og loft som mod tilstødende vægge.
Første lægte monteres maks. 600 mm fra lodret monteret kantprofil; dette gælder også for System Gyproc ERGOnomic 900.

Afmærk skelettets placering og påbegynd montagen på gulvfladen. Derefter monteres kantprofiler på vægge og loft.

Fastgørelse af kantprofiler skal foretages i profilets riller med passende forbindelsesmiddel placeret forskudt pr. 400 mm.

Der er markeringer pr. 100 mm i kantprofilets riller.

Første og sidste fastgørelse må maksimalt være 100 mm fra kantprofilets ende.
 
Kantprofilerne stødsamles ende mod ende. Det er vigtigt, at kantprofilernes ender er lige og vinkelret afkortet, så tætningslisterne slutter godt mod hinanden.
 
Kantprofiler kortere end 400 mm bør ikke anvendes.
 
Inden kantprofilet mod væg monteres, skal tætnings-liste på flangen løsnes ca. 60 mm i begge profilets ender. Tætningslister på vægprofilet skal placeres uden på kantprofilet i henholdsvis gulv og loft.
 
Tætningslisterne på profilernes flanger skal slutte tæt mod hinanden.
For at undgå deformation under gipsplademontagen
bør kantprofilernes flanger i hjørnet samles med pladeskrue type QP 14.
 
 
 
 
HjemOm GyprocOm hjemmesidenWebmasterSitemapLegalUdskriv PDF
Gyproc A/S, Hareskovvej 12, 4400 Kalundborg, tlf.: 5957 0330, fax.: 5957 0301, email: info@gyproc.com