Brandsektionsvægge

I SBi-anvisning 216 "Anvisning om Bygningsreglement 2008:
”En brandsektion er en bygning eller en del af en bygning, der er udformet, så en brand ikke spredes til andre brandsektioner inden for den tid, der er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets indsats. En brandsektion er adskilt fra omkringliggende enheder med bygningsdele i brandklasse REI 60 A2-s1,d0 for bærende bygningsdele eller EI 60 A2-s1,d0 (tidligere BS Bygningsdel 60) for ikke-bærende bygningsdele.”

For en uddybende forklaring vedrørende stabilitet henvises i BR 95 til:
Bygge- & boligstyrelsens orienteringskort af 17.april 1985 (Byggedata 12 02 172).
I orienteringskortet bemærkes at bygninger, der er klassificeret som brandfarlige virksomheder, er undergivet Brandlovgivningens bestemmelser, hvor en brandsektionsvæg skal udføres på en af følgende måder:

  • 110 mm væg af teglsten, kalksten, betonsten eller molersten
  • 150 mm væg af dobbelt armeret beton
  • Eller en væg med stabilitet som en af ovennævnte vægge

Med hensyn til brandsektionsvægge i andre bygninger – etageboligbyggeri, hoteller, institutioner og lignende bygninger – skelnes i orienteringskortet mellem to forskellige situationer:

  1. Ved etagehøjde på indtil 3 meter anses stabilitetskravet umiddelbart for at være opfyldt for  vægge, der er klassificeret som værende BS 60. Væggen skal dog være fastholdt/understøttet af bærende vandrette BS 60 bygningsdele med en spændvidde på højst 6 meter.
  2. Hvor brandsektionsvæggens højde eller spændvidde på bærende vandrette bygningsdel overstiger, hvad der er nævnt i punkt 1, kan kravet om stabilitet anses for at være tilgodeset, hvis væggens sammen bygning med de tilgrænsende bygningsdele (gulv, vægge, søjler, dragere, etageadskillelse, tagkonstruktion) udføres, således at de af branden forårsagede temperaturdeformationer kan ske, uden at væggen bliver påført last fra etageadskillelsen.
Væggen skal desuden være dimensioneret til den aktuelle, indvendige vindlast. Det betyder, at der skelnes mellem:
  1. Brandsektionsvægge som er maksimalt 3 m høje, og som er tilsluttet etagedæk eller drager med spændvidde på maksimalt 6 m. Disse kan udføres som traditionelle Gyproc vægge klassificeret mindst som BS 60.
  2. Brandsektionsvægge som overstiger en højde på 3 m, eller som er tilsluttet en bygningsdel med en spændvidde på mere end 6 m. Disse skal udføres med teleskopisk tilslutning mod etagedæk eller drager og dimensioneres til den aktuelle, indvendige vindlast.

Opbygning af sådanne brandsektionsvægge behandles i Gyproc Håndbog, kapitel 3.2.2 - Gyproc Brandsektionsvægge (1.687 kB).

 
 
HjemOm GyprocOm hjemmesidenWebmasterSitemapLegalUdskriv PDF
Gyproc A/S, Hareskovvej 12, 4400 Kalundborg, tlf.: 5957 0330, fax.: 5957 0301, email: info@gyproc.com