Arkivvægge

Gyproc Arkivvægge

I Gyproc Håndbog er beskrevet principopbygning af data arkivvægge - BS 120.

Et grundlæggende konstruktionsprincip for arkivvægge i lette materialer er i store træk, at beklædningen nærmest branden bør have høj varmemodstand og lav varmekapacitet. Beklædningen længst ind mod arkivet bør have så høj varme-kapacitet som muligt. Stenuld har høj varmemodstand og lav varmekapacitet, mens gipsplader har højere varmekapacitet, først og fremmest på grund af den store mængde kemisk bundet vand.

Den høje varmemodstand nærmest bran den bevirker, at varmeledningen i selve konstruktionen begrænses, og den høje varmekapacitet i beklædningen ind mod arkivet gør at denne kan optage en stor del af den begrænsede varme, som trænger ind. Derved begrænses stigningen i rumtemperaturen. Da de beklædninger i konstruktionen, som efter branden har de højeste tempera-
turer, samtidig har lav varmekapacitet, bliver eftervarmen mod arkivet mindre udtalt end ved arkivvægge af tunge konstruktioner.

Arkivets gulv og loft kan bestå af beton eller en tilsvarende let konstruktion. Se afsnit 3.4.1 Gyproc TCA-Etagedæk.

Krav til arkivvægge er normalt BS 120, men da et arkiv ofte har begrænset volumen, er en BS 120 konstruktion ingen garanti for, at temperaturen i arkivrummet holdes nede på et vist niveau.

Langvarig brandpåvirkning betyder, at der sker en væsentlig overskridelse af de temperaturniveauer, som f.eks. mikrofilm, disketter og magnetbånd er modstandsdygtige overfor. Især skal man være opmærksom på, at temperaturen i arkivrummet kan stige i lang tid efter brandens ophør. Dette gælder specielt ved tunge, varmedrøje konstruktioner som beton eller murværk.

For fuldstændig information om disse vægge henvises til Gyproc Håndbog afsnit 3.2.4.