FAQ Forbedret lydisolering

Jeg er har lige køb en lejlighed og er flyttet ind i den, men jeg hører mine naboer alt for meget, og jeg vil gerne vide hvordan jeg kan forbedre lydisoleringen. Jeg ved ikke præcist hvordan væggen er bygget, men den ser ud som og det er en slags betonvæg. Den føles porøs når jeg borer i den.  

Desværre er lydisoleringsproblemer ikke så enkle at løse så man bare kan sætte nogle gipsplader op og dermed bliver alle glade. Lyden transporteres ikke kun gennem væggen. Gulv, loft og ydervægge er i højere eller mindre grad også transportører af uønsket lyd.

Væggen som du beskriver er formentlig en gammel letbetonvæg og kravne var ikke så høje den gang den blev bygget. For at få et korrekt svar på hvad der kan gøres, er det bedst at henvende dig til en bygningskonsulent som kan måle lyden/støj og foreslå en egnet måde at forbedre lydisoleringen på. 

Sandsynligvis kan du få en forbedring ved at bygge et stålskelet ca. 15-20 mm ud fra din eksisterende væg. Skelettet bør mindst være 70 mm bredt og hulrummet mellem skelettet og den eksisterende væg skal fyldes med almindelig mineraluld. Til sidst monterer du 2 lag gipsplader, spartler og tapetserer.

Desværre kan lyd også komme andre steder fra og det kan være vanskeligt at gøre noget uden det hurtigt bliver en stor omkostning. Sandsynligvisnsynligvis vil ovenstående løsning give en rimelig god forbedring. Hvis dette tiltag ikke er tilfredstillende bør du nok konsultere en bygningsakustiker eller snakke med naboen.

Meget hul baslyd (lav frekvens) på høj lydstyrke er meget vanskelig at holde ud, og i hvert fald dyrt (næsten ikke forsvarligt) at kunne bygge sig fra. Skandinavisk lydstandard mellem lejligheder er blandt de bedste i verden, men giver alligevel ingen garantier for aldrig at kunne høre naboen. Hvis det lyder som om at lyden kommer via væggen, er den mindste påbygningen vi anbefaler 15 mm spalte + 70 mm stålskelet og 70 mm mineraluld og to lag gipsplader. Bedre isolering mod baslyd kan opnås med en gipsplade mere og/eller ved at flytte stålskelettet fyldt med mineraluld længere ud fra væggen.

Du kan læse mere omkring lydisolering i folderen "Nabostøj - hvad kan man gøre" - som du kan downloade her.

 
 
HjemOm GyprocOm hjemmesidenWebmasterSitemapLegalUdskriv PDF
Gyproc A/S, Hareskovvej 12, 4400 Kalundborg, tlf.: 5957 0330, fax.: 5957 0301, email: info@gyproc.com